Foredraget henvender sig til de professionelle ledere, lærere, undervisere, pædagoger, mentorer, tutorer m.fl. på landets mange ungdomsuddannelser, men også folkeskoler, privatskoler, efterskoler, professions-, bachelor- og akademiuddannelser, hvor nutidens unge lever en del af deres ungdomsliv. Det sætter fokus på temaer i nutidens ungdomsliv for at øge de professionelle voksnes opmærksomhed på og forståelse for de konsekvenser, disse har for kvaliteten af ikke bare de unges liv, men også de klasserum og fællesskaber, som de unge er en del af. Samtidig leveres også helt konkrete input til, hvilke personlige og professionelle kompetencer vi som voksne professionelle er nødt til at forholde os til, hvis vi skal kunne hjælpe de unge med at håndtere det ungdomsliv, der nu en gang er deres.